Behandling af kræft i hoved og hals regionen kan give problemer med tænder og slimhinder. Hvis der er tale om kirurgisk behandling af kræft i hoved halsregionen, kan man i de fleste tilfælde være dækket økonomisk som en sygehusopgave og man vil i de fleste tilfælde blive tilbudt tanderstatning i sygehus regi.

Hvis man er strålebehandlet eller har fået kemoterapi for kræft i hoved halsregionen, kan spytkirtler blive påvirket, og man kan således opleve følgevirkninger til nedsat spytsekretion. Hvis det kan dokumenteres at ens tilstand er følgevirkninger til enten kemo- eller stråleterapi i forbindelse med hoved hals kræft, kan man i de fleste tilfælde få økonomisk kompensation, idet man desværre oftest vil have et øget behov for tandbehandling.

Vi har erfaring i behandling af disse tilstande og kan hjælpe dig med at udforme de nødvendige ansøgninger.